Login/Opret dig Din kurv
 

Produktet er tilføjet til din kurv.

Total produkter (eksl. moms)
Levering (eksl. moms) Gratis!
I alt (eksl. moms)
Forsæt indkøb Forsæt til betaling
Forside > Kurser> Kompetenceudvikling med mening

Kompetenceudvikling med mening

Kompetenceudvikling med mening

billede4.jpg

Få mere ud af jeres Office 365 licenser

Elever og lærere bruger hver dag de kendte Office 365 programmer til at løse et hav af opgaver. Her produceres der, læres og gives feedback, men de færreste ved, at Office 365 er meget mere end 'bare' Word, Excel og PowerPoint. 

I dag er Office 365 en topmoderne online samarbejdsplatform, der sikrer lette og tidssvarende værktøjer til digitalt samarbejde, multimodalitet og feedback for både elever og lærere. Værktøjer som Teams, OneDrive, OneNote og Sway hjælper blandt flere andre en smidig undervisning på vej, støtter op om samarbejde på skolen og giver eleverne digitale kompetencer til det 21. århundrede. Office 365 er en vigtig brik i forhold til at få læringsplatformene til at lykkes, og ikke alle ved, at de mange muligheder allerede ligger i skolens Office licens og kun venter på at blive samlet op og udnyttet i skolens daglige praksis.

Kom godt i gang og udnyt potentialet med den helt rigtige og praksisnære kompetenceudvikling i samarbejde med Hippomini.

o365_uddannelse.png

Minecraft for Education og Windows 10

At bruge Microsoft produkter i undervisningen er 'endnu mere' end Office 365. Minecraft giver uanede muligheder for gamebased learning og kreativitet i undervisningen, og med Windows 10 og moderne Windows 10 devices åbnes muligheder for at inddrage 3D, mixed reality og kreative værktøjer på helt nye måder. Fremtidens teknologi bliver pludselig en mulighed i helt almindelig undervisning.

Skal I videre ad denne vej, står vi klar til at samarbejde med jer.

Kompetenceudvikling med mening - hvordan?

Skal I have det maksimale udbytte af jeres Office 365 licenser eller mulighederne med Minecraft og Windows 10, er valget af samarbejdspartner vigtig. Hos Hippomini ved vi, at kompetenceudvikling i IT, ud over at give lærere og elever tekniske færdigheder, skal have et knivskarpt fokus på mening og 'merværdi' i skolens hverdag. Derudover er det vigtigt for os, at I selv kan komme godt videre på egen hånd, også 'når konsulenten er gået hjem'.

Derfor bygger vi vores kompetenceudvikling på 5 principper:

Grundig forberedelse:
Vi taler med jer i god tid. Vi Afdækker jeres behov og målgruppe, rådgiver om indhold og muligheder og skærer kompetenceforløbet til, så det giver 100% mening i forhold til den hverdag, deltagerne agerer i, uanset om det er et kort kompetenceforløb eller en større kapacitetsopbygning.

Engagerede og troværdige undervisere:
Vores undervisere er tæt på praksis i skole og uddannelse, og underviser ofte selv i skolen med Microsoft værktøjer i det daglige. Dette sikrer relevant og nærværende sparring på vores workshops og vejledning 'i øjenhøjde'.

Praksisnærhed:
Vi taler altid Office 365 eller andre produkter ind i reel praksis både hvad angår samarbejde mellem personale og i forhold til undervisning, men vi prioriterer også at komme helt ud i klasserne sammen med lærere og undervisere. Det er på gulvet at den største læring kan finde sted.

Nytænkende materiale:
Vi kombinerer på workshops et skarpt videomateriale med øvelser, praksiseksempler og didaktik. Vi sikrer total differentiering og tid til den enkelte deltager. Alle kommer uanset niveau hjem med noget brugbart og en god oplevelse. For os er show n' tell, hvor underviseren leder hele forsamlingen fra tavlen, dødt. Der er meget bedre måder at gøre tingene på.

Blivende resurser:
Deltagere bliver i stand til selv at lære fra sig. Vores tilgang til at formidle med video er let at tage med sig. Vi efterlader vores resurser hos deltagerne og sikrer, at de selv kan sætte dem i anvendelse fremover. Vi giver både elever og lærere mulighed for at blive habile Office 365 undervisere, der kan komme videre - også når vi er væk

Kapacitetsopbygning for både elever og lærere

Vores fokus vil altid være at sikre, at I kan komme videre, når vi er taget hjem.

Kapacitetsmodellen

Peer to peer i hverdagen

Når vi tilrettelægger kompetence- og kapacitetsopbygningsforløb sammen med jer, kan vi vælge at lægge et stort fokus på at uddanne undervisere og ambassadører blandt lærere og elever. Vores videomateriale gør det muligt for de fleste med vores hjælp at blive gode undervisere i fx Office 365 og åbner muligheden for omfattende peer to peer-læring efterfølgende.

Elever og lærere, der har reelle muligheder og ikke mindst lysten til at videregive deres viden til andre, er guld værd for en skole eller undervisningsinstitution og udgør en solid kapacitetsopbygning. Vi har erfaringen, underviserne og materialet til at give jer muligheden for at komme videre på egen hånd.

Vi er med helt ude i klasserne

Hvis vi sammen vælger det, tager vi med helt ud i klasserne sammen med lærere og undervisere. Vi klæder sammen eleverne på og gør dem i stand til at undervise deres kammerater i en 'peer to peer' sammenhæng.

At have muligheden for at sende 4-5 elever ud at undervise kammerater og lærere til at undervise kolleger er gode kort at have på hånden, når alle skal med.

"Trods min bekymring for, om mine kolleger anså dette som ENDNU noget nyt,
har alle taget super godt imod det. FEDT!"

"Det har været rigtigt lærerigt at dykker ned i de forskellige Office 365 programmer. Tak for et par gode workshopdage:-)"

"Det har været meget behageligt og skønt med jeres positive tilgang.
Skønt at have videoerne med den stille og rolige stemme. Tak."

"Jeg vil bare hjem og igang"

billede5.jpg

MS_AEP.jpg

Kontakt uddannelseschef Mads Ostermann på mos@hippomini.dk
eller på telefon (+45) 4018 5789 for at høre hvordan i kommer i gang.