Login/Opret dig Din kurv
 

Produktet er tilføjet til din kurv.

Total produkter (eksl. moms)
Levering (eksl. moms) Gratis!
I alt (eksl. moms)
Forsæt indkøb Forsæt til betaling
Forside > Mød HippoMini

Mød HippoMini

Kundeservice

(+45) 33 16 33 17 - Hverdage 08:30-16:30

hello@hippomini.dk


Her er HippoMini holdet. Ingen spørgsmål er for dumme eller forespørgsler for vanvittige. Vi kan blandt andet alt, og vi gør det med et smil!

frederik1.jpg

Frederik

Direktør

Massiv grad af damp som bliver holdt ved lige af rigelige mængder cola. Konkurrence-menneske fra morgen til aften og glad for alle former for spil og leg. Har spillet backgammon i elitedivisionen og på landsholdet. Hobbyen med fjernstyrede biler blev taget til et absurd nørdet niveau med race rundt om i Europa. Nu bliver der fløjet med droner og leget med digitalt legetøj sammen med de 4 børn, mens konen passer hund og kat. En aftale er en aftale gælder både på kontoret og i den internationale MMO klan. Legebarn af natur og 15 års erfaring som en hård nyser i IT-branchen. Startede HippoMini i 2013, og har ikke set sig tilbage siden...

fb@hippomini.dk
(+45) 2970 8440
Linkedin
magdi_1.jpg

Magdi

Udviklingschef

Multikunstner der holder af alt fra at bygge rumraketter med drengen til at synge og spille på obskure instrumenter for datteren. Er i gang 36 timer i døgnet og er vidensbegærlig som ingen anden. Har brugt næsten ti år på at uddanne sig. Først som socialpædagog, og efterfølgende en kandidat fra ITU Games. Har også (seriøst!) foreslået at tage en kandidat i økonomi, bare for lige at se om det også kan bruges til noget. Ekstrovert til fingerspidserne, og taler med lige stor passion og respekt til både børn, pædagoger, direktører og politikere. Når lejligheden byder sig, eller hvis familien skal bruge den borgmesterrøde Toyota, cykler Magdi gerne til arbejde på sin flotte racercykel for at smide et par kilo, og det er kun på træningsturene med Niels, at han ligger på hjul for at spare på kræfterne. I alle andre henseender går Magdi altid forrest, og vil gerne diskutere hans seneste teorier om teknologi i uddannelserne. Bor i et lille rækkehus i Bagsværd, hvor han og konen passer noget der minder om et økologisk landbrug i et hippie kollektiv.

me@hippomini.dk
(+45) 3170 0836
Linkedin
christian1.jpg

Christian

Salg og Projekt

Bjerge af batterier, kabler og obskure gadgets. Christian kan finde alt andet end et hæderligt golfsving på nettet. Nysgerrig. Tillidsvækkende. Godmodig. Hyggelig. Christian bruger al sin livserfaring, når han er på messer eller kundebesøg, og det ender som regel med en ordentlig krammer og et løfte om snart at ses igen! 2 store børn som elsker at komme forbi hans lejlighed i Helsingør og blive forkælet med fransk cuisine.

cj@hippomini.dk
(+45) 2022 5253
Linkedin
emil1.jpg

Emil

Grafik og Web, produktionschef

Kontorets bredeste musiksmag. Emils Mac begejstrer og forarger hele kontoret med alt fra march-musik til det blideste lounge. Halv dansk og meget fransk. PhotoShop haj og up-to-date på alt der indeholder pixels. Arbejder 'from dusk til dawn’, når en opgave skal være færdig - til stor irritation for hans dejlige hustru og 2 skønne børn i Virum. Godmodig af natur men tager gerne en omgang taekwondo for at holde energi-niveauet.

eb@hippomini.dk
(+45) 5090 1397
Linkedin

Hos HippoMini har vi tilsammen 10 børn, hvilket svarer til 2,5 pr. ansat, så kom ikke og sig at vi ikke kender vores målgruppe!