Workshop med pædagoger fra Klynge VE5

Workshop med pædagoger fra Klynge VE5

Hippomini afholdt inspirations workshop for pædagoger fra Klynge VE5, som består af Børnehuset Legegod, Transformeren, Himmelblå og Klatretræet.

Hippomini bidrager med inspiration og praktiske ideer til, hvordan pædagogerne kan skabe rammerne for børnenes digitale og kreative udvikling, allerede fra 3-års alderen.

På workshoppen møder vi nysgerrige, dedikerede og ikke mindst teknologiglade pædagoger.

Niels fra Hippomini præsenterer alle materialer fra den Digitale Temakasse, som Klyngen har modtaget fra Københavns Kommune i forbindelse med projektet Digital Daginstitution. Målet med projektet er at bringe de Københavnske daginstitutioner helt i front med den digitale integration og alle læringsprodukter i Temakassen er udvalgt i samarbejde med Hippomini. Mediekassen indeholder produkter, som kan udfordre børnenes nysgerrighed og give dem mulighed for frit at eksperimentere.

Klynge VE5

Det lyder enkelt, men det kan være svært at komme i gang med noget nyt og vi ved, at vi lærer bedst, når vi gør ting sammen. Og det gjorde vi på workshoppen – med energi, gejst og godt humør.

Nysgerrighed, afprøvning og begejstring

Introduktionen af produkterne indeholdt bl.a. hvordan pædagogerne kan komme i gang med at inddrage digitalt legetøj i børnenes leg, og hvorfor er det vigtigt, at pædagogerne har en klar idé om, at præsentere det digitale univers for børnene som en kreativ verden, fuld af muligheder, samtidigt med at det er dem der har kontrollen over det, der foregår på skærmen.

Klynge VE5

Og så går det løs med at prøve produkterne af – digitale mikroskoper, mini mobiler, GoPro kameraer, talende fotoalbums, mikrofoner, robotter m.m. Pædagogerne arbejder i mindre grupper og kommer med egne ideer til, hvordan de mange nye produkter kan bruges i det pædagogiske arbejde med børnene. Den største gevinst ved sådan workshop er, når pædagogerne selv kommer med forslag til aktiviteter, som de senere kan dele med sine kollegaer.

Klynge VE5

Lad de mindste lege sig klogere med digitalt legetøj

 

Mange af Hippominis digitale produkter udvikler og fremmer sprogkundskaber, legen med lyd, ord og billeder, motorik, kreativitet og musik. Vi har produkter, der er særligt egnede til børn med specielle behov og børn, hvis selvstændighed og selvværd skal styrkes. Børn, der aldrig før har været en del af de sociale fællesskaber, pludselig er kommet med i de digitale fællesskaber, som f.eks. kan skabe læringsrum og fællesskab rundt om legen med en robot.

Klynge VE5

Pædagogområdet har altid haft en sund skepsis over for nyt digitalt legetøj, men deltagerne på workshoppen fandt ud af, at det kan spille sammen med alt det andet legetøj, som børnene allerede bruger i institutionen.

Skulle du have lyst til en lignende gratis workshop i din institution, kan du altid booke en hos Hippomini – enten ved at ringe til os på 3316 3317 eller tag fat i os her.

Kunne du lide dette?

Share on facebook
Share on Facebook
Share on twitter
Share on Twitter
Share on linkedin
Share on Linkdin
Share on pinterest
Share on Pinterest
X