Jorden rundt på en time med 0.N. og Story Sequencer.
-
Bredegaard
Hos Hippomini leverer vi ikke bare produkter. Vores ambition er at levere færdige løsninger, der gør arbejdet lettere for læreren og undervisningen bedre for eleven. “Jorden rundt på en time” er et godt eksempel på dette.
En færdig pakke
Vi har lavet en færdig pakke, som indeholder, alt hvad du som underviser skal bruge for at gennemføre aktiviteten, som du ser i videoen. “Jorden rundt på en time” er et stjerneløb, hvor børnene løber ud til seks poster markeret med nationalflag, hvor de via taleklemmer får et naturfagligt spørgsmål, som de så indtaler på den medbragte Story Sequencer.
Før løbet tales der med børnene om de forskellige nationalflag, taleklemmerne og Story Sequenceren, og efter løbet evalueres de forskellige opgaver. Til sidst får alle børnene et diplom for deres deltagelse, da det handler om at være med og ikke om at gennemføre i hurtigste tid!
“Jorden rundt på en time”
0.N. på Helsingør Skole – afdeling Marienlyst har afprøvet “Jorden rundt på en time”, og vi fik lov til at være en aktiv del af forløbet og filme undervejs. Det var helt klart en stor succes med kombinationen af bevægelse og læring, og vi føler os overbeviste om, at inklusionskravet til fremtidens folkeskole vil kræve meget mere brug af digitale læringsmidler.
Se filmen med en meget glad og engageret 0.N, og giv os et ring på 3316 3317 hvis du vil høre mere om “Jorden rundt på en time”…