A for alle i STEAM

I en tid hvor den teknologiske udvikling påvirker alle aspekter af et samfundslivet og i eksponentiel hast stiller nye høje krav til omstillingen på arbejdsmarkedet, er det ikke overraskende, at STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) stjæler billedet i udviklingen af vores uddannelsessektor. De store almennyttige fonde rør på sig og har på forskellig vis med millardstore bevillinger erklæret sig klar til kampen for at understøtte vores uddannelsessystem, ikke mindst Novo Nordisk Fondens LIFE program, som er i fuld gang med at sætte fut i den naturvidenskabelige fagrække, med STEM disciplinerne som afsæt.

I en uddannelsesøkonomisk forstand er det også en god pointe, at en lille åben økonomi som den danske satser på at uddanne arbejdsstyrken til morgendagens arbejdsmarked som uden tvivl vil være teknologisk forankret. Vi mangler allerede nu IT specialister – ganske mange endda. Ja, og det skal vi gøre noget ved, men…

Meget andet end god samfundsøkonomi

Samtidig kan der vel heller ikke længere være tvivl om at den offentlige uddannelses-debat om digital dannelse handler om meget andet end god samfundsøkonomi? Det kan man også nemt få øje på hvis man tager en svingom med vejledningen til Folkeskolens nye fag med det ikke så mundrette, men meget beskrivende navn “Teknologiforståelse”. Man behøver blot at kaste et hurtigt blik på indledningen til fagets formål, eller læse om fagets fire kompetenceområder: Digital myndiggørelse, Digital design og designprocesser, Computationel tankegang og Teknologisk handleevne for at se at der er mere på spil end blot god samfundsøkonomi.

Der er slet og ret tale om et paradigmeskift og et ambitiøst forsøg på at uddele vinderkuponer til alle børn i det som professor Ole Sejer Iversen i en artikel på Folkeskolen.dk i Januar 2016 kaldte for det store skolelotteri.

“Jeg vil gerne vove den påstand, at det i øjeblikket er det store skolelotteri. Det er meget tilfældigt afhængig af skole og lærer, om det enkelte barn lærer det 21 århundredes kompetencer”. Ole Sejer Iversen

Men er alle så med?

I det forgangne år har der været meget fokus på hvordan vi får pigerne med på kodning, programmering og algoritmer, for ikke at tale om nørderiet omkring det digital fabrikation, uanset om det foregår i hacklabs, makerspaces, Fablabs eller noget helt fjerde.

Uanset hvordan man man modvirker kønsnornativitet i det pædagogiske arbejde peger al statistik nemlig til stadighed på, at det i høj grad er drengene som aktivt tilvælger STEM disciplinerne til og dermed forfølger en undandelsesvej i det teknologiske, matematiske og naturvidenskabelige karrierespor.

Her i vindpustet fra Kvindernes Internationale Kampdag, bemærkede jeg ikke så få gode indspark fra kvindelige rollemodeller i tech branchen i mine SOME feeds – men dette til trods, synes der ikke rigtig at være konsensus omkring at indlemme det store A i STEM tænkningen, som jo ellers nok kunne få de det stærke kvindekøn med på bølgen.

Der er således ingen af de store virksomheder, fonde eller erhvervsorganisationer, ingen nævnt ingen glemt, kan åbenbart få sig selv til at italesætte det bløde A i “Arts” (som her kunne dække over humanistiske og samfundsvidenskabelige fagligheder) i deres kald og offentlige ytringer. Dette til trods, kredser folkeskolens nye faglige opkomling “Teknologiforståelse”, takket være skrivergruppens fine sammensætning, i vid udstrækning om netop dette på en gang kantede og runde A. I de udgivelsen “En designtilgang til teknologiforståelse” (Iversen et. al, Dafolo 2019). Ambitionen er tydelig:

“Tanken er, at danske elever og studerende skal kunne anvende deres forståelse af digital teknologi og derudfra kunne medskabe eller redesigne digitale artifakter, som ikke er forenlige med den måde, hvorpå vi gerne vil leve som individer i fællesskabet eller i samfundet” (Iversen et al. 2019)

Vi tror på STE(A)M

I Hippomini tror vi fuldt og fast på, at der skal tilføjes et stort A (Arts) til STE(A)M-tænkningen- vi kan slet ikke skabe noget meningsfuldt og frugtbart uden. En samfundsvidenskabelig og humanistisk understøttelse af STEM-disciplinerne trækker nemlig kreativ, designfaglig, praktisk/musik og kritisk tænkning, og dermed virkelighedsnær problemløsning med ind i ligningen.

Vi synes det er på tide at vi får koblet det A på den naturfaglige klassiske STEM tænkning, og får alle dem som har en stemme til at sige det højt og tydeligt i den offentlige debat. Det vil uden tvivl kunne skabe den brede appel vi har brug for, og sikre at alle disse gode initiativer ikke bliver kvalt i fagbureaukratiets lidt for faste favntag – mon så ikke også at pigerne føler sig indbudt til gå ombord i de tekniske videnskaber? Hvad med om Danmarks Læringsfestival, Big Bang Konferencen eller andre med muskler til den slags, på ryggen af “Teknologiforståelse” knivskarpe formål, satte sig i spidsen for et symposium på tværs af fagrækken i den danske folkeskole?