Login/Opret dig Din kurv
 

Produktet er tilføjet til din kurv.

Total produkter (eksl. moms)
Levering (eksl. moms) Gratis!
I alt (eksl. moms)
Forsæt indkøb Forsæt til betaling
Forside > All Blog News>Ringkøbing-Skjern tror på Makerspaces

Ringkøbing-Skjern tror på Makerspaces

Ringkøbing-Skjern tror på Makerspaces

De to teknologientusiaster, René Bremer Sinkbæk og Mads Krogsgaard, har startet et ambitiøst projekt i Ringkøbing-Skjern kommune. Idéen er at udstyre kommunen med Makerspaces, som er et kreativt værksted, hvor man kan realisere sine idéer med teknikker som 3D-print, træsløjd, lodning og programmering.

René og Mads har modtaget stor opbakning både politisk og økonomisk, da projektet har fået knap 6 millioner kroner i støtte. Ønsket er at give kommunens børn mulighed for at prøve kræfter med de nyeste teknologier til digitalt design og produktion. En indsats, der i den grad bidrager til at få Ringkøbing-Skjern på det digitale landkort.

Makerspace og Basecamps

Geografisk er Ringkøbing-Skjern den største kommune i Danmark, hvilket skaber en fysisk udfordring, når man vil sikre lige adgang og tilgængelighed for alle kommunens børn og lærere.Derfor etableres et centralt Makerspace på Ringkøbing skole, suppleret af mindre Basecamps i resten af kommunen.

Basecamp fungerer som mindre Makerspaces, bliver typisk placeret på overbygningsskoler og er tilgængelige for alle nærliggende folkeskoler. Både Ringkøbing skoles Makerspace og de omkringliggende Basecamps bliver udstyret med en række skaberorienterede teknologier. Hippomini er hovedleverandør af udstyret, der omfatter lasercuttere, folieskærere, 3D-printere og teknologier, der kan programmeres. Derudover yder Hippomini løbende rådgivning, som sikrer, at både Makerspace og Basecamps er udstyret med tilgængelige, gennemtestede og funktionelle teknologier, der passer til målgruppen.

Placeringen af det store Makerspace på Ringkøbing skole er ikke tilfældig, da Ringkøbing skole både er kommunens største skole og arbejdsplads for René og Mads. Derfor har skolen allerede erfaring med at inkludere design, programmering og 3D-print i deres undervisning. I første omgang bliver der etableret to Basecamp-pilotskoler, som vil afprøve forskellige teknologier og læringsformer i samarbejde med Makerspacet på Ringkøbing skole.

Mads Krogsgaard (tv) og René Bremer Sinkbæk (th)

Gode pædagogiske intentioner

At placere Makerspace og Basecamps på skoler, frem for eksternt, giver mulighed for at afprøve løsninger sammen med børn og personale, så de bliver inkluderet i udvælgelses- og udviklingsprocessen. Den pædagogiske intention er, at teknologierne kan bruges til at understøtte en problemorienteret undervisningsform, hvor de lærende udfordres til at løse praktiske problemer med praktiske løsninger.

Den langsigtede hensigt er at innovation og ingeniørtænkning forankres som en fast del af skoleundervisningen i kommunen, hvilket kan anses som en realisering af IT-strategien for 2017-2020. Desuden er der en forhåbning om, at projektet kan sprede samarbejdet til flere kommuner, så det ikke bliver det sidste projekt af sin slags.

Makerspace projektet indvies i løbet af 2017 og er sat til at køre indtil 2019, hvorefter Ringkøbing-Skjern kommune overtager driften, og hos Hippomini følger vi udviklingen af Ringkøbing-Skjerns makerspaces tæt. Sammen med Mads og Rene vil vi give en opdatering, når de første erfaringer med elever og lærere er gjort.